Lørdag 19/8-2000

Vi starter dagen på turistkontoret, hvor personalet mener, at mit tøj er ganske passende, endog flot!!! Men jeg føler det stadig ubehageligt at alle stirrer, så efter en noget speciel morgenmad, på en lille bar tæt vedi bazaren går vi på jagt efter en sort jakke til mig. Men ingen af dem vi ser, synes jeg om, og dem jeg prøver er alle ved at drive mig til foto1-19-8-2000.jpg (10012 bytes)vandvid i varmen!!!!

 

Tiden går og klokken nærmer sig hastigt 10.00, så vi ender med at opgive at finde en passende jakke til mig og går i stedet hen for at mødes med manden som aftalt.

Han har i dag medbragt en ung studerende til at tolke. Planen var at tage på museum, men det er lukket, så i stedet vil manden gerne vise os den tidligere prins´ residens. Vi sætter os alle ind i en taxi og kører til El Gooli Park. Det er vildt at tænke sig, at manden har anskaffet en tolk, således vi bedre kan kommunikere!!

Manden undskylder gårdagens episode, og såvel han som tolken garanterer for at min påklædning er yderst passende for en udlænding!!

Vi går lidt omkring i parken, inden jagten på en internetcafe indledes. Vi tager en taxi tilbage til byen, hvor vi i de riges kvarter finder en netcafe.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag