Fredag 21/7-2000

Vi ankommer til Izmir og jagten på et autoriseret  Mitsubishi værksted indledes.   Det er ikke så svært at finde frem til værkstedet, det værste er at færdes i den hektiske og kaotiske trafik i Izmir, hvor trafikregler tilsyneladende ikke er så betydelige. Vi havde rent glemt, hvordan det er at færdes i storby trafikken uden for Europa!

Men værkstedet finder vi da frem til. Det er et meget stort værksted, hvor der allerede holder mange biler, varevogne, lastbiler m.m. alle af mærket Mitsubishi. Vi har ikke reserveret tid, men det er heldigvis ikke noget problem, vi kommer til med det samme. Vi har kørt et pænt stykke over 8.000 km, og skal derfor have vores 7.500 km service eftersyn samt have skiftet olie og oliefilter.

På værkstedet vælter det rundt med mekanikere og stik-i-rend-drenge, og for enhver er det let at regne ud, at timelønne hernede er noget lavere end i Danmark, for der er 1, der laver noget og ca. 6-8 andre der kigger på...... men vi er nu også et interessant tilfælde med vores Mitsubishi. Her har de ikke set noget lignende.... og så har vi tilmed solceller på taget!

foto1-21-7-2000.jpg (11477 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag