Torsdag 20/7-2000 Turen
videre mod Izmir kører vi langs kysten, her er flot og meget maleriske. Den smukke
afvekslende natur med høje bjerge og solbeskinnede strande er imponerende og
storslået.
Der ud over er det interessant at køre her, fordi det giver mulighed for at se lidt af
lokalbefolkningen, som mange steder har opsat små primitive boder, hvor de forsøger at
sælge deres frugt og grønt!
Mens vi kører, ser vi pludselig et æsel med
sit baby-æsel komme gående helt alene i vejkanten her højt oppe i bjergene! Der er
ingen ejer, ingen steder hvor æslet hører hjemme! Vi stopper ind til siden, -det lille
baby-æsel ser så sødt og nuttet ud, og det er tydeligt, at det endnu er meget ungt, for
det brød vi giver æslerne, kan det ikke finde ud |
af at spise. Men smart er det lille æsel, for det
benytter i stedet chancen for at få en tår pat, mens det store æsel spiser brødet. 
Det glæder os, at give ælset vores gamle
tørre brød, så går det da ikke til spilde! Vi forsætter turen videre mod Izmir, mens
vi smilende tænker på det søde lille baby-æsel. |