Tirsdag 11/7-2000

Vi er på vej til Galati, da en bil pludselig og ret hasarderet overhaler os i et sving, lige for øjnene af en betjent. Såvel den anden bilist som os bliver vinket ind til siden. Det synes vi ikke er sjovt, specielt ikke da den anden billist med det samme får lov til at forsætte, og betjenten i stedet vælger at give os skylden!!!! Politiet i Rumænien har ryg for at være korrupte, og da vi er fra Vesteuropa, repræsenterer vi automatisk mange penge, så det er ikke uden grund, at betjenten forsøger at give os skylden og dermed en kæmpe bøde!
Men Poul er ikke sådan at bide skeer med, og da han elsker at diskuterer lige så meget, som han og hader at skulle have penge op af lommen, bliver det en lang og besværlig opgave for betjenten. Med fagter og tegnsprog forsøger Poul at bevise sin uskyld, da det ikke hjælper bliver diverse gloser på dansk, engelsk og tysk taget i

brug. Tilsidst indser den stakkels betjent, at Poul ikke har i sinde at betale så meget som 1 rød øre, og vi får lov til at forsætte.

Endelig fremme i Galati. Her skal vi have den gamle prambåd over Donau. Desværre sejler den kun 1 gang pr. time, og vi har lige præcis misset den!!!! Det er surt, vi kan se de få meter hen over floden til den anden bred, men må tålmodigt vente.
Omsider er det tid til afgang, og heldigvis vare selv turen kun 5-10 minutter. Vi har nu   atter fast grund under fødderne og kan køre videre ind i Donau-delta-området for at finde et sted at slå lejr for natten.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag