Mandag 10/7-2000

Bukarest står for skud, det er i dag tid for sightseeing i hovedstaden, hvor vi bl.a. vil besøge  det kæmpemæssige, fuldstændig vilde og overdimensioneret palads som Ceausescu har ladet bygge. Men en ting er at finde til Bukarest, en anden er at finde centrum og at finde rundt der. Det havde været lettere på motorcykel!!! Men hvad.... vi har klaret ting, der umiddelbar synes sværere! Så da Poul først bliver fortrolig med den noget særpræget kørestil, der hersker her i byen, så går det da også helt fint.
Vi finder hurtigt frem til den 1 km. lange og 60 meter brede boulevard, som fører op til paladset. Og nu har Poul for alvor fundet rytmen og "trafikreglerne" og står ikke tilbage for noget. Vi kører med retning mod paladset, og gud hjælpe mig, om så ikke Poul lige pludselig finder ud af, at her lige i midten af den enorme boulevard, i

græsrabatten, mellem alle springvandene, er det ideelle motiv af Ceausescus enorme  bygningsværk, og uden at tøve, og helt uden hæmninger af nogen art, smider han vores lille bil ind over kantstenen, op på græsset og parkerer midt mellem to springvand, for at stå ud og fotografere bilen i forgrunden af diktatorens palads!

foto1-10-7-2000.jpg (13590 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag