Søndag 9/7-2000 Vi
kører det meste af dagen. Naturen her er helt ubegribelig flot, men desværre er
landskabet ikke nær så inspirerende at køre i som de øvrige dage. De bønder, der med
le, rive og hestevogne, sædvanligvis arbejder i marken holder fri i dag. Ikke fordi
høsten er kørt i laden, men fordi det er søndag! Bybilledet i de få byer, som vi
passerer, er lige så. Folk holder fri, butikkerne er lukket, og gaderne tomme og øde.
Vi vælger at vente med at besøge
Bukarest til i morgen, hvor der utvivlsomt vil være mere liv i gaderne og mere at opleve.
Vi stopper ca. 20 km. fra Bukarest. Her har vi fundet et godt sted i udkanten af en skov.
Klokken er endnu ikke så meget, og vi har en god del af dagen tilbage, så vi graver ud
til bål, finder brænde og tænder op, og mens ilden langsomt bliver til grøder, |
hygger vi os med ludospil, mens vi venter på at vores
snobrød bliver færdigt.

|