Der er en skubben og buffen. Alle maser for at komme frem med deres varer. Velvidende at lommetyve er en seriøs risiko, går vi paranoide omkring med øjnene på stilke. Det er trættende og efter et par timer kører vi tilbage til centrum, hvor vi stresser af i de luksuriøse omgivelser på |
New York New York Cafe, mens vi drikker store milkshakes og spiser pizza! Tilbage på hotellet er den franske familie atter forenet. Alt er gået godt i Nairobi, Lea fejlede absolut intet, og til Pascals lettelse vil rejseforsikring betale. Vi bliver enige om at tage ud at spise for at fejre det. På Gion hotel er der hver lørdag traditionel Etiopisk aften med traditionel mad, dans og musik, så vi vælger at tage derhen. Her får vi serveret Injera. En speciel pandekage, der er lettere svampet og syrlig. Dertil får vi serveret kød, som bliver lagt på pandekagen. Det hele spises med fingrene! Det er bestemt ikke min livret, det ligner noget, der allerede er indtaget én gang!! men det mætter hurtigt. |
![]() |
![]() |