Men hvinende bremser stopper den ud for Natalie, en mand iført militær uniform springer ud af lastbilen, griber Natalie i armen og råber op. Bange forsøger hun at komme i sikkerhed i bilen, men manden vil ikke give slip. Pascal skynder sig til undsætning, Lea græder, manden råber og skriger. Forskrækket sidder vi og kigger til, og bliver så enige om, at Poul må gå ud at hjælpe. Manden i uniform er vred over, at Natalie har videofilmet lastbilen, der er militær ejendom! Han kræver nu at få videokameraet. Det hjælper intet, at hun forklarer, at hun filmede vores bil, og at militæret kom så pludseligt og hurtigt. Pascal ryster af nervøsitet, Lea græder, Natalie forsøger at trøste, og militærmanden råber fortsat. Pascal bliver beordret at spole videofilmen tilbage og slette alt, hvor militærlastbilen er med. |
Efter minutters terror er militærmanden endelig tilfreds, og lige så hurtig som lastbilen ankom, kører den igen. Vi er harme. Tænk at opføre sig
sådan. Manden skræmte livet halvt af Natalie, og fik Lea til at græde. |
![]() |
![]() |