godt og vi kan køre stærkt. Men pludselig efter 60km opdager vi til vores rædsel, at vi er kørt forkert. I stedet for at køre nord er vi kommet for meget øst, og nu befinder vi os atter tæt ved Omo floden.

Vi må vende om og køre tilbage til Kibish, for at lede efter den rigtige vej. I timevis leder vi, men vi kan ikke se noget, der minder om vej, end ikke hjulspor!

Når vi spørger om vej, peger alle i samme retning, men vi kan med vores bedste vilje ikke se nogen vej. Til sidst er vi tæt på at opgive.

En mand tilbyder at guide os på rette vej, og vi accepterer. Natalie kryber sammen i bilen og sætter sig ved siden af pigerne, mens guiden får hendes sæde.

Afsted går det, ned i en stor udtørret flod og op på den modsatte side. Ingen af os ser noget, der minder om vej før efter et par kilometers kørsel.

Efter lidt mere end ti kilometer bliver vi enige om, at vi godt kan finde resten af vejen selv, så mens Natalie, pigerne og jeg bliver tilbage ved vores bil, kører Pascal og Poul guiden til Kibish.