nogle steder er palmeblade spredt ud over den tilsandede vej, for at gøre den mere stabil, men det ændrer ikke meget. Vi kører gennem et ørkenagtigt tørt område ad små sparsomme hjulspor. Af og til passerer vi stammefolk. De har store halskæder, tatoveringer i ansigtet og fjer i håret. Enkelte går omkring splitter fornøjet uden en trævl på kroppen. Mange har bue og pil med sig, og om håndledet bærer en del af dem en lille runde kniv, der minder om en ninja-stjerne! De er interessante at iagttage. Som vi nærmer os den varme kilde, ændrer landskabet sig. Høje grønne palmetræer skyder op af sandet, det er som om vi er kommet til en oase midt i den tørre sandede ørken. Det er smukt. Mellem de høje palmetræer kan vi skimte søen. Den minder umiddelbart om et stort hav med |
![]() |
![]() |