tunge lastbiler har siddet godt og grundigt fast.

Vi bliver enige om at forsøge at snegle os forbi mudder vejen ved at køre på grøftekanten. Her er der mindre vådt.

Poul kører forrest med tungen lige i munden. Det går i zigzag mellem buske og træer, til han holder på den modsatte side af mudderet. Nu følger Pascal. Også han klarer at kommer forbi uden større problemer, og vi kan alle fortsætte.

Endnu engang ændrer naturen sig. Vi kører langs foden af høje grønne bjerge, også her har der været rigeligt med vand, men nu er floderne tomme og mange steder er der tørt.

Det hjælper os ikke meget, for vejen er undermineret efter det tunge regn tidligere på året, og mange steder har floden vasket store dele