Turen ned ad passet er næsten lige så vanskelig som op, men det går. Inden længe er vi atter ned fra de tyndere luftlag.

Vi kører ikke længere i hverken ørken eller bjerg, naturen omkring os har pludselig ændret sig, så nu befinder vi os i noget, der minder om jungle! Der er grønt og frodigt til alle sider, palmetræer, lianer og buske gror alle vegne. Vi er fascinerede over den pludselige ændring, og tænker slet ikke over, at den grønne vegetation kræver væske!

Men floderne begynder snart at melde deres ankomst. Først en, så endnu en og dernæst endnu en. Vi kan heldigvis krydse uden større problemer, så vi synes, at det er sjovt.

Men festen varer ikke ved. Pludselig holder vi foran en mudderpøl på flere hundrede meter. Mudderet er dybt, og det er tydeligt at se, at store