Fredag 22/7-2005 Kenya, Sigor

Vi er af sted allerede ved solopgang. Vi er blevet enige om, at det er bedst at starte tidligt, så er der mulighed for, at vi kan slå lejr tidligt. Foran os venter omkring 170km, men vi har ingen anelse om, hvordan vejen vil være.

De første 40 km er der ingen ben i, da vejen er asfalteret. Det varer dog ikke ved, og inden længe kører vi på en smal grusvej. Til begge sider af vejen gro spartanske tornebuske, kaktusser og smukke lyserøde ørkenrosetræer. Her og der ser vi kameler, der går og græsser, og stammefolk der vogter geder og kvæg.

Vejen volder endnu ingen problemer, så vi læner os tilbage og nyder udsigten, mens vi hilser på de forskellige mennesker, som vi passerer.

Med ét stopper vejen. En bred flod åbenbarer sig foran os, men broen fungerer ikke længere. Vi må krydse floden, der er ikke andet for.

Heldigvis er strømmen ikke særlig stærk, og floden ikke speciel høj, så vi kommer let og ubesværet over på den modsatte bred, hvor vi langsomt begynder at kravle over et højt pas.