Søndag 17/7-2005 Kenya, Nairobi Det er atter engang blevet søndag hos Chris, og det betyder grillaften. Men inden vi når så langt i dagens program er der mange småting, som lige skal ordnes. Vi skal have skiftet oliefilter, olie og dieselfilter i bilen, og den trænger også til en større rengøring. Så allerede fra tidlig morgen er vi i gang. På de fleste benzinstationer i Nairobi tilbyder de olie-service. Det er en let og billig måde at komme af med den gamle olie på, så vi beslutter os for at finde en benzinstation, og få dem til at udføre det beskidte job. Vi finder uden besvær, hvad vi leder efter, men ak og ve. Der er mere vaskedreng end mekaniker |
over mekanikeren, og hvad angår værktøj, så er det tilsyneladende en by i Rusland. Det ender med, at Poul selv gør det meste af arbejdet, mens jeg leger stik-i-rand-dreng og finder værktøj frem fra vores depot i bilen! Eneste positive ved benzinstationens service er, at vi kommer af med det gamle olie og kan købe nyt på stedet! Tilbage ved Chris´s sted rydder vi bilen for hver en lille stump og rengør alt, inden det kommer på plads igen. Sidst på dagen beslutter vi os for at holde fri og hygge os med de andre rejsende, der lige så langsomt begynder at samle sig rundt om bålpladsen og grillen. Alle skal tidligt op i morgen for at ordne |
![]() |
![]() |