Fredag 1/7-2005 Uganda, Nilen

Vi er ivrige og spændte, vi skal nemlig ud at rafte med Nile River Explorers, der arrangerer White Water Rafting i verdensklasse på den første del af Nilen kun få kilometer fra flodens udspring.

Veludstyret med redningsveste og hjelme begiver vi os af sted sammen med godt 30 andre i fem både og med ligeså mange sikkerhedskajakker. Foran os venter godt 30km med rapids fra sværhedsgrad 1, der er de letteste til grad 6, der defineres ved at være et lodret fald af vand, som ikke må forceres af almindelige søndagsturister.

De første par kilometer er lette og uden de store udfordrende rapids, så vores guide benytter muligheden for at træne sikkerhed. Alle mand bliver sendt i vandet og så bliver forskellige procedurer øvet.

Vi gør alle, som der bliver sagt, men har svært ved at tro, at øvelserne bliver nødvendige. Floden er rolig og bred, så der er ikke meget at frygte.

Vi bliver dog hurtigt klogere. Snart ændrer floden karakter og vilde skumsprøjtende rapids med meter høje bølger truer med at sluge os.

Vi kæmper for livet og kommer flot ind i den første af de store rapids. Alle adlyder guidens kommando og sætter sig hurtigt i bunden af båden, da en kæmpe kaskade af vand skylder ind over os med en voldsomhed, som jeg sjældent har set magen. Da jeg får vandet ud af øjnene, opdager jeg, at Poul er væk.

Bølgen har taget ham og slynget ham ud af båden. Han er flere meter bag os og kun den røde hjelm stikker lejlighedsvis op af vandet.