Der er bananer på markerne, der er bananer i store dynger langs vejen, der er bananer, som er ved at blive læsset på lastbiler, der er folk med bananer på hovedet, der er overlæssede cykler fulde af bananer, der er bogstaveligt talt grønt af bananer overalt! Landskabet ændrer sig gradvist og der bliver længere mellem bakkerne. Da vi når til ækvator er landskabet fladt, som en pandekage, men fortsat frodigt og grønt. Naturligvis stopper vi for at forevige mindet om endnu en krydsning af Ækvator, inden vi fortsætter til Kampala. |
![]() |
![]() |