Vi forlader grænsen og begynder at køre ind i landet, hvor grønne bakker fulde af bananplantager og majsmarker dominerer landskabet. Børn råber og vinker, når vi passerer dem, kvinder smiler og mænd hilser. Folk er underligt nok meget flinke, trods landets historie og nylig afsluttede krig.
Vi beslutter os for at stoppe i en lille landsby for at kigge lidt på lokalbefolkningen. På en lille restaurant bestiller vi dagensret. Ris, stegte bananer, bønner, chips og stegt ged. Det smager okay og så har vi en ”undskyldning” for at stoppe. Vi spiser, mens vi nysgerrigt kigger på folk omkring os, -og de på os. De vil gerne tale, men vi forstår dem ikke. De har tidligere være koloniseret af belgierne, så ud over deres lokale sprog taler de mest fransk! Vi er lidt på herrens mark og må klare os med nonverbale gloser, pen og papir, engelsk og spansk, som absolut ingen forstår.