En flok giraffer spankulerer omkring og napper topskud fra træerne, de ser væsnetlig andeledes ud end de giraffer, som vi tidligere har set andre steder i Afrika. Girafferne her i Serengeti NP. har bladformede pletter! En flok bavianer sidder og hygger sig i det høje tørre gule græs. På afstand ligner de termitbo, men som vi kommer tættere kan vi tydeligt se, at det ikke er tilfældet. De mange bavianer lister stille af i takt med at vi kommer tættere på. De er store og har en enorm tyk pels. Men jeg er godt tilfreds med, at de stikker af. Jeg husker endnu tydeligt, hvordan den store bavian ved Cape Point i Sydafrika lige skulle stikke hovedet ind i bilen og hilse på mig! Vi fortsætter langs floden og er så heldige at vi får øje på to gigantiske krokodiller, der ligger på bredden og slikker sol. |
![]() |
![]() |