Torsdag 9/6-2005 Tanzania, Arusha Store skyer hænger tæt under os, som et hvidt vattæppe. Vi sidder og spiser morgenmad på klippeafsatsen med benene dinglende ud over kanten. Solen er på vej op og vi sidder og kigger på, hvordan den langsomt stiger på himlen i øst. Som strålerne rammer skydækket, bliver det tætte hvide lag under os stadig tyndere og til sidst kan vi skimte landskabet dybt under os. Vi bliver siddende et stykke tid og nyder udsigten, inden vi går tilbage til bilen for at køre mod Arusha i det nordlige Tanzania. Det er en flot og utrolig naturskøn tur. Vi kører langs grønne frodige bjergekæder, der bugter sig op og ned. Små landsbyer er placeret her og der side om side med marker fulde af majs, solsikke og bananpalmer. |
![]() |
![]() |