Vi fortsætter også og når kort tid senere grænsen til Tanzania, hvor papirarbejde og stive toldofficerer venter os. I løbet af et par timer formår vi heldigvis at få ordnet alle de nødvendige papirer. Med visa til Tanzania og en ny bilforsikring, der er gældende for resten af Afrika, kan vi fortsætte ind i landet. Det er et frodigt og rigt landskab, der modtager os på den anden side af grænsen. Bløde bakker dækket med bananpalmer, te-plantager og tæt grøn jungle er her og der afbrudt af små landsbyer, hvor kvinder sælger frisk frugt og grønt langs vejen. Der er meget at kigge på i de små landsbyer. Moskeer, kirker og kiosker, mænd, kvinder og børn. Alle i forskelligt slags tøj! Nogle klædt meget konservativt efter koranen, andre kun |
![]() |
![]() |