Vagtmanden går sin runde og hilser venligt på os, idet han passerer vores hyggelige morgenbord. Vi sidder med fødderne dybt begravet i sand og kigger på folk, der spiller beachvolley og tager sig en dukkert i de forfriskende bølger.

Hvis ikke det var fordi Poul har kriller og næppe kan sidde stille i mere end et par timer af gangen, så kunne vi blive her for evigt… Men sådan går det ikke. Midt på formiddagen pakker vi vores

grej og sætter kurs mod nord, hvor mere strand venter.