Mandag 30/5-2005 Malawi, Senga Bay

Det er stadig tusmørke, da vi forlader campingpladsen ved S. Luangwa Nationalpark, foran os venter endnu en lang køredag.
Efter et par timers kørsel på dårlig vaskebrætagtig jordvej når vi endelig til hovedvejen og derfra går det over stok og sten mod grænsen til Malawi. Her bliver vi mødt af en doven ugidelig toldbetjent, der uinteresseret stempler vores pas, inden han dvaskt kaster sig over sin avis igen.

Vi kan ikke være mere ligeglade. Hvis han ikke gider kontroller vores papirer og bilens indhold, så er det hans problem. Vi gider ikke bede ham om det, for os er det bedst, at bruge så lidt tid ved grænsen som muligt, så inden han når at bladre til næste side i avisen er vi over alle bjerge.

Vi har så travlt med at komme videre, at vi misser toldbygningerne i Malawi og først opdager det efter et par kilometer, at vi ikke er stemplet ind noget sted. Vi må vende om og køre tilbage. Men til vores overraskelse, kan vi ikke finde hverken told eller immigrationsbygningerne ved grænsen. Vi begynder at forespørge her og der og får til sidst at vide, at grænseformaliteterne skal ordnes i den første lille by, som vi kommer til.

Vi fortsætter vores færden ind i Malawi og finder efter en snes kilometer også told og immigrationskontoret. Her får vi hurtigt overstået papirarbejdet og kan ubesværet fortsætte mod Lake Malawi.

Som vi kører, bliver det mere og mere tydeligt, at Malawi er mindre udviklet end de øvrige lande i det sydlige Afrika. Rækken af fastfoodkæder, supermarkeder og smarte butikker er endnu ikke