gang på gang køre en omvej gennem skoven, hvor der end ingen hjulspor er at finde. Af og til må vi ud at flytte små buske, grenen og træstubbe, men fremad kommer vi.

Da solens sidste stråler forsvinder i vest, forsvinder også alle vores ellers så pålidelige

vejvisere, vi er nu overladt helt til vores GPSudstyr og vores egen dømmekræft. De små stier, der skulle forestille at være vej, snor sig konstant. Det ene øjeblik er der fire stier at vælge