Søndag 15/5-2005 Zimbabwe, Antilope Park

At stå op kl.05.40 er ikke min kop te og slet ikke på en søndag morgen, men når en gåtur med fem søde løveunger venter forude, så kan jeg godt komme ud af fjerene, selvom det er koldt og diset.

Da vi ankommer til buret, hvor de fem løveunger venter, bliver vi modtaget med glædes grynt og ivrige morgenfriske unger.

Vi må sætte det lange ben forrest for at følge med dem, da de kåde løber ud af lågen og sætter kurs mod broen. De kender ruten og ved, at de skal luftes på den lille ø tæt ved Antilope Parkens camp.

Det går rigtig godt det første stykke tid og vi spadseres kækt og frejdigt derudad på en lang lige række, da den ene af løveungerne pludselig