De er legesyge og lunter straks i forvejen. I samlet flok følger vi efter, mens vi konstant holder et skarpt øje med de to og hele tiden sikrer os, at vi ikke sakker bagud.

Emy og Elsa opfører sig eksemplarisk. De forsøger slet ikke at ”lege” med os, de hygger sig med hinanden og lystrer sågar guiden, når han kalder på dem.

De må virkelig være i et godt humør, for midt på gåturen tillader de endda, at vi kan nærme os og klappe dem på ryggen! Hvor vildt… Poul er ikke nogen tøsedreng, så han nærmer sig hurtigt Elsa, knæler ned og klapper hende, mens jeg tager et par hurtige billeder.

Alt går fint og det er nu min tur. Jeg vil naturligvis også gerne have mit billede taget sammen med Elsa, men tanken om at nærme mig en stor næsten fuldvoksen løve på knapt 100kg for at knæle ned ved siden af den, giver mig gåsehud. Jeg bider tænderne samme og tager en dyb indånding, inden jeg begynder at gå hen mod Elsa, der fortsat ligger og slapper af. Jeg ved, at hun kan føle min frygt på samme måde som hunde hurtigt læser menneskers kropssprog, så jeg mander mig op og går beslutsomt hen og sætter mig på hug bag hende.