Zambezi floden.

Ellevild sætter Poul af og springer ud i det rene intet, mens han skriger af lungernes fulde kraft. Heldigvis er alle rebene fastgjort korrekt og stålvejeren holder, så det hele forløber planmæssigt.

Næppe er Poul tilbage på platformen, før han tigger om endnu en tur. Vejeren bliver spændt op og rebene tjekket en ekstra gang, inden han atter springer ud over klippen og svæver af sted 120 meter over den brusende Zambezi.

Pulsen når ikke ned på normal rytme og adrenalinen pumper fortsat vildt, da Poul bliver gjort klar til næste aktivitet. 425 meters gyngetur med en max hastighed på 105km/h.

Af sted går det. For fuld hammer. Poul skriger og

vifter vildt med arme og ben. Han er helt euforisk, da han atter står ved siden af mig med fast grund under fødderne.

Han er nu klar til den ultimative test. Dagens største adrenalinsus, 100 meters frit fald efterfulgt af 95 meters gyngetur.

Med sommerfugle i maven tripper Poul ud til kanten af platformen. Han er fastgjort efter alle kunstens regler med reb, liner og stålvejrer. Instruktøren begynder nedtællingen 5,4,3,2,1, GO. I en brøkdel af et sekund tøver Poul, inden han springer.

Jeg hører ham skrige, som han aldrig tidligere har skreget, og så er han væk. Jeg spejder efter ham og spidser ører for at høre ham, men kun den brusende Zambezi når mig. Jeg kan hverken se eller høre Poul. Urolig kigger jeg ud over kanten,