Allerede efter få kilometer er dyrene væk. Vi ser kun et par få elefanter. Alle andre dyr er som sunket i jorden, de er pist borte. Undrende kører vi omkring og kigger, vi har svært ved at tro, at samtlige af parken dyr har valgt at være samlet på kun få kvadratkilometer, når de har 20.000 kvadratkilometer at boltre sig på. Vi beslutter os for at køre tilbage, hvor vi kom fra. Det giver ikke mening at køre rundt og lede efter dyrene, når vi ved, at der er tusindvis af dem længere mod syd. Tilbage i dyrenes himmerige parkerer vi bilen ved et vandhul. Her sidder vi og iagttager de mange dyr, der kommer og går, ind til solen går ned, og vi er tvunget til at køre tilbage til campen. |
![]() |
![]() |