baglæns, mens de fremkommer med en prustende lyd som en hest! Festus forklarer os, at dansen er Himba-mændenes måde at vise sorg på. For dem er det ikke legalt at græde, men ved at danse denne dans om og om igen, hele natten, kan de vise deres sorg.

Da mændene når helt hen til kredsen, begynder de at slå løs på de grønne grene med deres stave, mens kvinderne i midten af cirklen sørger endnu højere. Kort tid senere starter dansen igen. Mændene går fra cirklen i retning mod vest og danser hele vejen rundt i landsbyen, inden de igen nærmer sig forsamlingen fra øst.

Mens mændene danser, og kvinderne græder, begynder de nærmeste slægtninge at fortælle om Mr. Bendura og deres relation til ham. De fortæller om hans liv, om tiden under uafhængighedskrigen i Namibia, hvor han

kæmpede for Sydafrikanerne, og om hvordan han valgte at flytte til Sydafrika efter uafhængigheden, for kort inden sin død, at vende hjem til sin landsby.

Festus oversætter hviskende hvert et ord for os. En af lærerne fra den mobile skole rejser sig og