Mandag 4/4-2005 Kaokoveld, Namibia

Ofte har vi ønsket, at vi kunne være fluen på væggen og blot sidde uforstyrret og iagttage livet i en lille landsby.

Vores ønske er så sandelig blevet opfyldt. På fjerde døgn sidder vi i en lille Himba-landsby i det nordvestlige Namibia og iagttager, hvordan hverdagen tager form, mens begravelsesforberedelserne planlægges lidt efter lidt.

Alle er så vant til vores tilstedeværelse, at de end ikke ænser os. Vi er blevet ”de hvide himba-folk”. De mindste af børnene kommer til os med deres snotnæser og beskidte kroppe. De søger trøst og tryghed, når de er trætte og pylrede. Himba-kvinderne smiler taknemmeligt til os og fortsætter med deres hverdagsgøremål. Mændene har