Lørdag 2/4-2005 Kaokoveld, Namibia

Allerede ved solopgang er diskussionen genoptaget. Omkring 30 Mænd sidder samlet rundt om et bål og drikker varm te. Enkelte kvinder har undtagelsesvis fået lov til at bevæge sig ud af sørgehytten. Nyankommende kvinder fra nærtliggende landsbyer valfarter til hytten i en konstant strøm. De jamrer sig højlydt og lyder som om de er i dyb smerte, mens de langsomt kommer gående på en lang række. Som de nærmer sig hytten knæler de på jorden og kravler det sidste stykke frem til døråbningen.

Mændene diskuterer fortsat, børn løber halvnøgne rundt og leger, mens geder, får og kvæg trasker rundt mellem hytterne, den helligeild og de legende børn. Der er møgbeskidt alle steder og det er på det nærmeste umuligt at tage så meget som ti skridt uden at jokke i en

nylavet blød kolort. Børnene er smurt i støv og ekskrementer fra de mange dyr. De må passe sig selv og hinanden lidt endnu. De voksne har vigtigere ting for! Vi sidder og iagttager livet i landsbyen, mens solen stiger højere og højere på