Søndag 13/3-2005 Sydafrika, Kgalagadi NP.

På grænsen mellem Botswana, Namibia og Sydafrika finder vi Kgalagadi Transfrontier Park, et enormt fredet ørkenområde på størrelse med 2 x Jylland, hvor to store floder Auob og Nossob løber, når vandmængderne i ørkenen ellers tillader det! Det sker ikke så ofte, så kunstige borehuller forsyner dyrene i den store Kalahari park med vand.

Sanddyngerne vokser i størrelse, som vi nærmer os hovedindgangen til parken, samtidigt hører asfaltvejen pludseligt op. Den i forvejen sparsomme og spinkle vegetation er næsten helt forsvundet, kun spæde buske og tjørnekrat gror i det jernholdige ildrøde sand, der omgiver os til alle sider.

Vejforholdene bliver inden længe så dårlige, at vi

beslutter os for at stoppe for at tage luft ud af dækkene, så vi bedre kan udnytte deres fjedrende funktion. Mens Poul formindsker dæktrykket, falder jeg i snak med nogle af de lokale. Det er to kalihari-bushmænd, som iført et meget lille lindeklæde af læder, står i vejkanten og sælger diverse håndlavede souvenirs til forbipasserende. Smykker lavet af knogler, frø og træ. Sten og strudseæg med bush-mænd-malerier, strudsefjer og naturligvis bue og pile lavet af sener og knogler fra ørkenens dyr.

Det hele er meget fascinerende, men jeg holder mig i skindet. Til gengæld får bushmændene overtalt Poul til at shoppe, så vi ender med at køre derfra med et stort bundt strudsefjer!

Efter yderligere 60km. ad dårlig vaskebrætagtig sandvej, når vi frem til parken. Næppe krydser vi porten ved hovedindgangen, før et gevaldigt