Tirsdag 8/3-2005 Sydafrika, Hartbeesport Den seneste måned har Poul haft tiltagende problemer med en tand i venstre overmund, så nu er der ikke længere nogen vej udenom. Han må og skal til tandlæge, mens der stadig er mulighed for det. Hos tandlægen viser det sig, at en plumpe er knækket og at et hul er dannet under den gamle fyldning. Tandlægen må bore den ud, inden han kan lave hullet og en ny fyldning. Det er godt at få det gjort inden vi rejser videre. Vi tager tilbage til Moonlight Backpacker, hvor vi kaster os over arbejdet foran computerne, her arbejder vi, indtil vi er helt skæve i hovedet. |
![]() |
![]() |