er på besøg i deres hjem. Vi følger langsomt efter de to store løver, der tilsyneladende er fuldstændig ligeglade med vores tilstedeværelse, men vi er alligevel glade for, at vi sidder inde i vores bil. I et par kilometer følger vi løverne, mens vi iagttager hver en lille bevægelse, de gør. De er smukke og vi fryder os over, at vi endnu engang har mulighed for at betragte vilde løver i deres rette element. Som med et trylleslag overmandes løverne af en pludselig træthed. Den ene smider sig, hvor han står -midt på vejen! Den anden går lidt ind i det høje græs, hvor han finder et lille træ. Her forsvinder han fuldstændigt tildækket af grene og græs. |
Vi holder længe og venter på, at hanløven midt på vejen skal flytte sig, men han bliver liggende. Vi beslutter derfor at køre tættere på for at se, hvad der sker. Træt og irritabel rejser løven sig, kigger skummelt på os og trasker op i græsset til den anden løve, hvor han smider og sover videre. |
![]() |
![]() |