Mandag 7/2-2005 Zimbabwe, Hwange NP.

Vi starter dagen på immigrationskontoret i Bulawayo, der er den anden største by i Zimbabwe og også den by i landet, hvor oppositionspartiet har den største støtte.

På grund af det kommende præsidentvalg d.31.marts, fik vi ved grænsen kun opholdstilladelse i syv dage og de er snart opbrugt, men til vores lettelse er det en meget enkel og ligetil sag at få forlænget vores visa. På mindre end fem minutter har vi begge fået endnu syv dage.

Værre ser det imidlertid ud med at få fat i diesel. Vi kører fra tankstation til tankstation, men ingen har diesel. Efter mange forgæves forsøg opgiver vi og beslutter os for at handle madvarer til vores besøg i Hwange NP.

Supermarkeder er der rigeligt af på den store moderne hovedgade, men udvalget på hylderne er deprimerende. Bønner og tomat på dåse, ris, sukker, mel, pasta, kiks og rengøringsprodukter er alt, hvad vi kan finde. Det runger hult og tomt i de store supermarkedslokaler, hvor der næsten er lige så få handlende, som der er produkter! Opgivende tager vi benene på nakken og sætter kurs mod nord i håb om, at vi atter kan få diesel og mad i de byer, der er mere venligtsindede overfor Robert Mugabe!

Vi stopper ved hver eneste tankstation på vores vej og spørger efter diesel, men ak… først få kilometer inden Hwange NP. har vi heldet med os. En kvinde har ”købt for meget” og hun vil gerne sælge til os. Vi betaler villigt den minimale profit, som kvinden beder om, vi er blot glade for at få diesel igen!