Folkene i boderne er ligeglade med, om de tjener penge på deres varer, de er villige til at bytte med hvad som helst. En mand tilbyder os en stor elefant i bytte for en smule daggammelt brød. Men vi vil ikke bytte. Vi kan simpelthen ikke få os selv til at lave sådan en handel. Men manden mangler pengene, det ved vi, så vi ender med at købe hos ham. Det efterkommer yderligere handel hos stort set hver eneste sælger. Vi føler, at vi får skulpturerne til en latterlig lav pris og kan derfor ikke få os selv til at afslå, når kvinderne og mændene spørger efter bananer, brød, madolie, sukker og kiks.

Vi har ondt af menneskerne. De forsøger at lave forretning, men der er ingen kunder i landet. Alt er bankerot og de har knapt til dagen og vejen. Vi forærer stort set alt vores mad væk, vi kan jo bare købe noget nyt! Men mine gamle sandaler, som jeg stadig bruger, dem beholder jeg lidt endnu.