I forhold til Lesotho er vi virkelig kommet til civilisationen. Selv Spar, supermarkedskæden, har fundet vej til det lille kongedømme! Vi kører rundt og kigger i håb om at finde et eller andet, der kan fange vores interesse, og får øje på en lille privatejet park. Her har de et løveopdrætsprojekt, en minimodel af en swazi-landsby, nogle strudse, et par krokodiller og en campingplads. Vi beslutter os for at blive natten over. Det er for sent at besøge miniaturemodellen af swazi-landsbyen, men vi kan kigge på dyrene. Som mørket falder på og temperaturen langsomt bliver lavere, vågner løverne op. De er mest aktive om natten, hvor de jager, leger og patruljerer deres territorium. Vi kan høre dem gå |
omkring på den anden side af indhegningen, hvor de højlydt brummer og brøler. Da vi kravler i seng, kan vi fortsat høre løverne brumme og brøle 50 meter fra os bag hegnet, og sådan bliver det ved til den lyse morgen. |
![]() |
![]() |