er ikke til at tage fejl af. Små fugle hopper rundt på ryggen og ved ørene af de store næsehorn, også de er ved at forsyne sig med mad! Menuen står på utøj og små insekter, der holder til på næsehornets seje hårde hud.

Vi holder vejret i forbavselse, da den største af

hannerne langsomt løfter sit hoved og kigger i retning af os. Hans stolthed, det spidse horn yderst på næsen, er godt en meter lang. Vi kigger på hinanden, men kan ikke finder ord, der kan beskrive det, som vi lige har set. ”Wow”, er det nærmeste vi kommer! Hannen græsser blot uforstyrret videre.