tæppe på, som vi har set det så ofte i Lesotho!

Vi bliver hilst velkommen og får at vide, at det almindeligvis kun er mænd, der har adgang til fællespladsen, som er indhegnet med stort højt træ hegn. Her på pladsen bliver vigtige beslutninger truffet, mens lokalt øl bliver drukket, det forstår kvinder sig ikke på!

Som gæster i landsbyen skal vi naturligvis drikke en skål med høvdingen. Et stort krusfuld hjemmebrygget basotho øl bliver skænket op, og nu skal vi hver især sidder ved siden af høvdingen og drikke. Øllet ligner grumset tyndt opvaskevand og det smager så forfærdeligt, at hverken Poul eller jeg bliver afhængige af basotho øl!

Vi takker høvdingen og fortsætter videre hen til medicinmanden. Han sidder ude på gårdspladsen foran sin hytte, da vi ankommer.