Mandag 6/12-2004 Syd afrika / Cape Town

Vi er i Afrika, det er varmt, solen skinner, folk er smilende og venlige… Hvad mere kan vi ønske os? Nå jo. Vores bil!
Desværre er der dårligt nyt i vente til os, da vi ringer til skibsrederiet for at høre, hvor vores container befinder sig. Beskeden om, at den er yderligere forsinket, efterlader os for en stund lidt slukøret, men hurtigt fatter vi atter mod. Fast besluttet om, at få bilen i vores varetægt så hurtigt som muligt efter containerens ankomst, går vi målbevidst i gang med at kontakte toldagenter, der kan hjælpe os med at få vores største juleønske opfyldt.

Mr. Rogan Jones, en agent som nogle venner har anbefalet os, tilbyder at komme til hotellet for at mødes med os. Han er flink, sympatisk og virker som om han har styr på tingene, så vi laver en

Foto1-06-12-2004.jpg (13581 bytes)

aftale med ham. Han fortæller os, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at vi kan få bilen inden d.15. december. Denne skælsættende dato er nemlig startdagen for den nationale sommer- og juleferie, der her i Sydafrika varer 3 uger, og som i hvilket som helst andet land, kører meget på lavt blus i ferieperioderne.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag