at køre over grænsen til Canada for at spise frokost, så sker da der lidt!

Da vi kommer tilbage til udkigsplatformen, er det store ”eftermiddags/tidligaften -rykind” kommet. Der er sort af mennesker, som alle gerne vil se bjørnene fiske.

Vi venter og venter, mens vi sludrer med en parkbetjent, der fortæller os, at siden opførelsen af den store platform for tre år siden, er antallet af bjørne, som fisker her mindsket. De fisker nu længere oppe og nede ad floden, de ”gider” ikke os mennesker! Ærgerligt, men forståeligt!

Vores samtale med parkbetjenten afbrydes af et opkald over hans radio. En sort bjørn har netop krydset vejen og er på vej mod floden. Vi får oplysninger om bjørnens tilstedeværelse samtidigt med parkbetjenten og er blandt de første til at se ham!

Han er svær at få øje på, som han stå og gennem sig i buskene langs floden. Kun hovedet stikker frem, og vi kan se, hvordan den store sorte bjørn vagtsomt observerer fiskene i floden. Han går ikke efter den første og bedste, han vælger men stor møje og så… hop. Bjørnen står i floden med