Vi fortsætter også vores færden og ankommer timer senere til ”Nordamerikas smukkeste vej”, som turistbureauerne kalder den. Vejen snor sig mellem høje sne og isdækkede bjerge, hvorfra tusindvis af vandfald fulde med smeltevand falder.
Ganske tæt ved den asfalterede vej ender den enorme ”Bear Glacier”, i en stor iskolde gletsjer sø, hvor hvide isflager flyder rundt, som vidne på, at vandet stadig er koldt, selvom det ikke længer er i fast form. Vi nyder udsigten, mens vi fortsætter ad den naturskønne vej, som fører os til de små landsbyer Stewart og Hyder.

Stewart er en lille Canadisk by med godt 500 indbyggere. Hyder, med kun 80 indbyggere, ligger lige på den anden side af grænsen, og er nærmest vokset sammen med Stewart. Her er da heller ingen grænse kontrol. (Tænk… En amerikansk grænse uden kontrol!)