Mandag 2/8-2004 Canada, Edmonton

Det er langweekend i Canada, så de fleste folk har ekstraordinært fri i dag. Det gælder dog ikke Derek, han har sit eget firma og arbejder hjemmefra, så offentlige helligdage og ekstraordinære fridage kan godt pakke sammen!
Han tager dog dagens arbejde med et smil og holder en lang pause midt på formiddagen, hvor han inviterer Poul og jeg med ud at spise ”canadisk” morgenmad. Pandekager med bacon, æg og pølser!

Stopmætte og med maverne fulde af fede usunde kalorier kører vi tilbage, så Derek kan få færdiggjort sine arbejdsmæssige opgaver. Mens han knokler med at få et tilbud til en kunde færdig, opdaterer Poul og jeg de seneste dage på hjemmesiden, vasker tøj og nyder godt af Teresas selskab.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag