Tirsdag 13/7-2004 USA, Las Vegas

Heldet er med mig. Det første renseri på vores rute kan klare opgaven, og så endda på kun et par timer. Vi afleverer kjolen og kører ud for at vaske og rengøre bilen, så den også kan være flot til i morgen.

Det passer med, at vi kan hente den nypressede kjole på vej hen til frisøren. Her er travlt, og kun Sherli, som ellers holder fri hver onsdag, kan lave hår, som jeg vil have det. Æv.
Men problemet er dog ikke større, end Sherli gerne vil ofre sin fridag for at møde ind og lave hår på mig. Hun virker utrolig sød og forstående, og kan udmærket sætte sig ind i, hvordan det er, at komme udefra og ikke kende til byen. Mens jeg booker tid til i morgen sludrer vi om løst og fast. Sherli fortæller, at min historie med kjolen godt nok er slem, men langt fra den værste hun har

hørt i sin tid som frisør i Las Vegas.
For tid tilbage lavede hun hår på en brud, hvis bagage, inkl. brudekjolen, var forsvundet i lufthavnen! Surt show… og her, indtil fornyelig, syntes jeg, at jeg havde et problem!

Inden vi forlader frisørsalonen, aftaler jeg med Sherli, at jeg skal ringe for at vække hende i morgen tidlig. Hun er nemlig ikke så god til at komme op om morgenen! …så gad vide hvordan det vil gå!

Vi mangler nu kun at få arrangeret de sidste indkøb. Poul mangler en speciel fjernudløser til vores digitale kamera, så vi kan tage billeder i morgen. Tilbage på hotellet griber vi endnu engang til De Gule Sider i telefonbogen og går i gang med at ringe rundt.

Yes. Det lykkedes. Nu er vi så klar, som vi kan