Onsdag 16/6-2004 Guatemala - Belize

Morgendisen hænger stadig tungt over junglen, da vi, som nogle af de første, får lov til at gå ind i Mayaindianernes gamle tempelby Tikal. En spids lugt af frisk muld og frodige træer byder os velkommen, da vi begynder vores travetur gennem junglen mod tempelkomplekset. Der er stille, ikke en lyd er at høre, end ikke dyrene er stået op så tidligt!

Da vi nærmer os den centrale plads, bliver vi overrasket. Den tætte morgendis skjuler toppen af pyramidetemplerne, og skaber en fantastisk stemning af mystik. Vi føler os som en kloning mellem Indiana Jones og de første opdagelsesrejsende! Synet af Mayaernes gamle templer beliggende i den grønne tætte jungle indhyllet i morgendis er ubeskriveligt.

Foto1-16-6-2004.jpg (16370 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag