finde os gennem de tykke trætoppe.

Pludselig stivner vi, lige over os lyder et mægtigt brøl efterfulgt af endnu et. Det løber koldt ned ad ryggen. Aldrig har vi hørt et sådan brøl!

Brølene varer ved. Jeg kan ikke lade være med at synes, at situationen er kriblende uhyggelig. Vi står alene i den halvmørke tætte jungle omgivet af ukendte og sære lyde. Selv om jeg ikke burde være bange, så kan jeg alligevel ikke undgå, at føle en anelse uro.
Det bevæger sig i trætoppene over os, og vi ser nu, at de frygtindgydende brøl blot kommer fra en enkelt abe! Pyha.

Vi fortsætter og når frem til ruinerne, der med et åbenbarer sig mellem de tætte træer foran os. Fascineret og imponeret går vi helt hen til det gamle kompleks, med en følelse af, at det er os,

der er de første til at opdage det.

Mørket falder hurtigt på, så vi skynder os tilbage gennem den tætte jungle. Ingen af os ønsker at stifte bekendtskab med flere uhyggelige aber efter mørkets frembrud.