Pludselig hører vi en høj og tydelig brummen, som når en jetjager bryder lydmuren. Der går et øjeblik, inden vi opfatter, at lyden kommer fra vulkanen. Den brummende rumlende lyd varer ved i nogle minutter. Spændte ligger vi i teltåbningen og stirrer mod vulkanen. Toppen er fortsat dækket af skyer, men med et kan vi skimte et rødligt lysende skær. Vi bliver liggende, og stirrer som gale.

En halv time senere er det hele forbi. Vulkanen er atter tavs som en grav, det røde varme lava er størknet og lyser ikke længere op. Til gengæld er skyerne lettet og månen lyser nu klar og halvrund på vulkanen!

Vi vender os ærgerlige om på ryggen for at ligge os til at sove igen, mens vi ønsker, at vi kunne ændre tiden, så vi kunne se vulkanudbruddet i måneskin i stedet for gennem skyerne!