kanalen.
Der er ikke meget plads at give af. Små jernbanelokomotiver kører langs sluserne på
begge sider af skibet og holder det i position via enorme stålvejrer. Det er helt
ubegribeligt og meget fascinerende at se på. Manpower,
teknologi, præcision og intelligens kombineret til et så enormt komplekst stykke
arbejde. Vi bliver stående i en times tid, mens vi beundrende ser til, hvordan det ene
kæmpestore skib efter det andet passerer gennem den snart 100 år gamle kanal. Det hele
fungerer præcis som dengang i 1914, da kanalen åbnede. Det er sågar de selv samme
sluser, der bliver brugt. Dybt fascineret forlader vi kanalen og det imponerende slusesystem for at køre ind til den gamle bydel af Panama City. Da vi ankommer, er vi tæt ved at bede chaufføren om at køre tilbage til downtown. Den gamle bydel virker lidt for |
skummel for os. Alligevel vælger vi at stå af, for selv om husene, gaderne og mange af menneskerne ikke ligner nogle vi burde lege med, så bliver vi enige med os selv om, at det |
![]() |
![]() |