Onsdag 12/5-2004 Venezuela Tiden er kommet, hvor vi skal videre til Mellemamerika og vi har besluttet, at vi vil sende bilen i container fra Puerto Cabello, der ifølge vores guidebog er den mest moderne havn i Venezuela. Men vi mangler stadig at ordne alt. Vi ved ikke, hvor de forskellige shippinglines er lokaliseret, hvordan de sejler, hvad det vil koste os eller hvor lang tid det tager. Ej heller kender vi til landets proceduregang, når det gælder eksport af midlertidige importerede biler. Sidst men desværre ikke mindst, så taler vi stadig ikke så meget spansk! Vi beslutter os for, at der kun er én måde at komme videre på, vi må køre ud til havnen og tage tyren ved hornene! |
Til vores held er det forholdsvis overskueligt at finde rundt i havneområdet. Vi finder således hurtigt frem til toldkontoret, men må ikke komme ind! -I hvert fald ikke før vi har skiftet fra shorts til lange bukser! Det er kun formiddag, men allerede stegende hedt, alligevel trækker vi i de lange bukser og får derefter adgang til toldchefens kontor. Han er flink og forstående, men kan ikke bare ordne vores papirer. Der skal være en toldagent involveret. Da vi ikke kender nogen agenter eller ved, hvor vi skal henvende os, lover toldchefen at skaffe navne og adresser på potentielle shippinglines, der sejler til Mellemamerika. Vi skal bare komme igen om et par timer. I mellemtiden strejfer vi rundt i byen og kommer tilfældigt forbi et stort kontor, hvor bl.a. P&ONedlloyd har til huse sammen med en række |
![]() |
![]() |