hovedbusterminalen.

Det er uvant for os at køre med bus, men som sådan er det jo ikke svært at være backpacker og slet ikke i Colombia. Alle er vilde for at hjælpe!

Men vi er skeptiske. I den daglige presseomtale og i vores guidebøger står der mange dårlige ting om Colombia, men det går os på nerverne ikke at kunne have tillid til folk, og desuden er det ikke til at holde ud, hvis vi skal rejse rundt i Colombia og være total paranoide hele tiden.

Vi tager imod hjælp fra en agent, der hurtigt viser os hen til en bus, og inden vi ved af det, er vi på vej til Giron en lille idyllisk landsby, hvor udviklingen nærmest ser ud til at være gået i stå.

Stejle brostensbelagte gader, smukke hvidvaskede huse med træ balkon og hyggelige torvepladser, hvor gamle og unge samles på bænkene under de grønne træer, mens gadelygterne tændes én efter én og solen langsomt synker i vest.

Alle hilser høfligt på hinanden og nikker smilende,