stikker frem her og der mellem det høje gule græs, vi er kommet fra jungle til savanne på et splitsekund.
Der er ikke en sky på himlen. Luften er varm og brændende, så vi beslutter os for at stoppe for at tørre vores telt, inden vi fortsætter mod grænsen.

Det er besværligt at finde told- og

immigrationskontoret. Da det endelig lykkes, viser det sig at de er lukkede. Vi dropper at aflevere vores tolddokumenter på bilen og nøjes med at opsøge immigrationsofficeren på has bopæl, hvor hen halvgnavent og modvilligt stempler vores pas.

Vi er glade, da vi kort tid efter står på den anden side af den lille flod, som danner grænsen. Det er dejligt at være tilbage i Brasilien.

Vi når dog ikke langt, før vi bliver stoppet. Ministeriet for sundhed har udstationeret tre personer i en campingvogn, for at kontrollere, at alle, der krydser grænsen er vaccineret for Yellow fever. Det er vi ikke, men det betyder ikke noget. Personalet kan kvit og frit vaccinere os.
Vi godtager deres generøse tilbud, hvem ved, det kan jo være at vi får brug for den andre steder i løbet af de ti år vaccinen giver immunitet, desuden